For tre år siden skabte vi Helgenæs Ishus ud fra en kæmpe passion for at levere is af højeste kvalitet vi fik et stærkt samarbejde op og stå med Okkels.
Fra allerførste dag har det været vores drøm selv at producere den is, vi serverer.
Gennem de sidste tre år har vi opbygget solid know-how og haft dygtige mentorer ved vores side, som har lært os kunsten at ramme den perfekte kvalitet.
Vi har gjort os umage, undersøgt mange muligheder og testet os frem, indtil vi fandt den helt rigtige opskrift fra Italien.
Resultatet er en lækker, cremet gelato med en skøn konsistens og en fyldig smag.
Vi har valgt at lave vores gelato på økologisk sødmælk fra Thies, netop for at give den en ekstra cremet og rund smag.
Den is, du i dag kan nyde i Helgenæs Ishus, kommer fra vores eget lille ismejeri,
Mols Is. Mols Is finder du i Vrinners Bygade 45, hvor vi også har åbnet et ekstra ishus, så man kan få isen helt frisk direkte fra mejeriet og vi leverer naturligvis frisklavet is til Helgenæs Ishus.
Når du besøger Helgenæs Ishus, oplever du derfor noget, der er lokalt produceret med omhu.